|
Startside
| |
|
|
|
Petanque er bl.a.:
|
|
- En anderledes måde at
mødes på i en venskabelig, spændende og
facinerende atmosfære
- Sporten der er fyldt med fransk charme, italiensk temperament - og
dansk hygge
- Sporten hvor der på eliteniveau kræves stor koncentrationsevne og
god fysik
- Sporten hvor den glade livsnyder også kan være med
- Sporten hvor der ikke kræves den store investering for at komme i gang
- Sporten hvor du kan lære grundreglerne på kort tid
|
|
- Sporten hvor der også
er plads til dig i en af landets mere end 80 organiserede klubber under
Dansk Petanque Forbund
|
|
Lidt om sporten
|
Petanque er en gren af
'Boule-familien', der dækker over mange forskellige kuglespil. Spillet er
ikke mere end knapt 100 år gammelt - og stammer i sin nuværende form fra
Sydfrankrig. Det blev opfundet af en gammel gut i kørestol, som ikke
magtede at kaste kuglerne ud på de store længder over 20 meter.
I officielle turneringer og nationale- og internationale mesterskaber
spilles der i dag på baner, der måler 4x15 meter, men mindre kan også
'gøre det'. Det bedste er en grusbane eller en parksti, men hvis viljen er
til stede, kan næsten alle underlag bruges, dog mere i privat regi. |
|
|
|
Petanque er en gren af
'Boule-familien', der dækker over mange forskellige kuglespil. Spillet er
ikke mere end knapt 100 år gammelt - og stammer i sin nuværende form fra
Sydfrankrig. Det blev opfundet af en gammel gut i kørestol, som ikke
magtede at kaste kuglerne ud på de store længder over 20 meter.
I officielle turneringer og nationale- og internationale mesterskaber
spilles der i dag på baner, der måler 4x15 meter, men mindre kan også
'gøre det'. Det bedste er en grusbane eller en parksti, men hvis viljen er
til stede, kan næsten alle underlag bruges, dog mere i privat regi.
De kugler, der benyttes i dag, er fremstillet af metal og produceres på
store moderne maskiner på fabrikker, der hovedsageligt ligger i hjertet af
Frankrig.
Her findes også verdens eneste
Boulemuseum - et besøg værd, hvor man tydeligt kan se, hvilken
udvikling der har været fra de sømbeslåede trækugler, der lå i vand for
ikke at revne - og til messing og stålkugler med forskellige behandlinger
af overfladen. Flotte mønstre på kugler i mange forskellige vægte og
diametre giver spillerne mulighed for at vælge lige den kugle, de ønsker
sig til den opgave, de har valgt på et hold.
Ved petanque er det sådan, at man kan være bedst til 'indlæg' eller
'skydning'. En indlægger har oftest en lille kugle med stor hårdhed og
relativ høj vægt - hvorimod skytten (den der skyder modstanderens kugler
væk) som oftest har en kugle med stor diameter og lavere vægt. Mange
spiller dog med den samme kugle i begge roller - og har det fint med det.
Petanquespillet blev organiseret i Danmark ved stiftelsen af Dansk
Petanque Forbund den 1. marts 1986 - og har i dag en moderne og
velfungerende organisation med en række udvalg, der varetager såvel
bredde- som eliteinteresser for både juniorer og seniorer.
Dansk Petanque Forbund deltager i stigende grad med hold i internationale
mesterskaber (NM-EM-VM m.m.) og -turneringer. Der spilles danske
mesterskaber i forskellige klasser - og landets mange klubber arrangerer
det meste af året rangliste- og breddeturneringer samt andre 'kom sammen
turneringer' og træningssamlinger. På klubniveau fungerer både den sociale
og den konkurrencemæssige del godt sammen.
I en årrække var petanquespillet - med få undtagelser - kun en sæsonsport,
men i de seneste år er der dukket velindrettede indendørs spillesteder op,
hvor der gives gode muligheder for træning og socialt samvær for alle
spillere, der ikke lægger kuglerne 'i bunden af skabet', når vinteren
nærmer sig.
|
|
Hvad er forskellen på
Boule og Pétanque ?
|
Ovenstående er nok det
spørgsmål som en petanquespiller oftest får stillet, når 'ikke spillere'
kommer forbi og bliver grebet af spillet. Næsten alle har hørt om Boule,
men hvad er nu det her nye og svært udtalelige navn 'Petanque' for noget ?
Boule (kugle på fransk) er en fællesnævner for de mange kuglespil, som
dyrkes i de midteuropæriske lande. Kuglespil som alle har det til fælles,
at spilleren kaster en større kugle mod en mindre målkugle. Af forskellige
kuglespil kan nævnes: Jeu Provencale, Lyonnaise, Petanque og det i Italien
mest udbredte Boccia.
Petanque er dog langt det mest udbredte af de nævnte kuglespil, hvorfor
man ofte hører spillet omtalt som Boule(s). Forskellen ligger mest i
størrelsen af kuglerne og hvordan/hvor spilleren skal befinde sig, når
kuglen kastes. Petanque er i den henseende lettest at lære - og
kasteafstanden er kortest - og kuglerne mindst - og er selvfølgelig derfor
den kuglesport, som appellerer til de fleste spillere.
|
|
10 enkle regler - Så du
kan komme igang!
|
| Petanque kan spilles på
forskellige underlag, men bedst på hårdt grus. En grusbane, en
grusparkeringsplads eller en parksti er meget velegnet. Spillearealet bør
mindst være 2½x12 meter - men gerne som fastlagt i de internationale
regler 4x15 meter. |
|
|
1.
Petanque kan spilles som Single, Double eller Triple. I Single og Double
har hver spiller 3 kugler, i Triple 2. Hovedmålet er at komme så tæt som
muligt på den lille trækugle kaldet 'grisen' - med så mange kugler som
muligt før modstanderens nærmeste kugle.
2.
Der trækkes lod om, hvilket holdt som skal starte. Vinderholdet tegner en
cirkel med en diameter på 35 - 50 cm. Alle kast i denne runde skal foregå
med begge fødder inden for denne cirkel.
3.
En spiller fra holdet som vandt lodtrækningen kaster nu grisen ud i en
afstand af mindst 6 meter og højest 10 meter fra cirklen.
4.
En spiller fra samme hold kaster den første kugle - og prøver at komme så
tæt på grisen som muligt.
5.
En spiller fra det modsatte hold forsøger nu enten at kaste en kugle
tættere på grisen - eller at skyde den første kugle væk.
6.
Det hold som ikke ligger nærmest grisen, vedbliver at kaste til de får en
kugle nærmest. Herefter kommer det andet hold til.
7.
Når et hold ikke har flere kugler tilbage, kaster det andet hold resten af
sine kugler.
8.
Når alle kugler er kastet, tæller man point. Kun et hold får point i hver
runde. Det hold, som ligger nærmest grisen, får lige så mange point, som
de har kugler nærmere end modstanderens nærmeste kugle.
9.
Det hold som lå nærmest og vandt runden tegner en ny cirkel og starter
næste runde.
10.
Vinder er det hold, som først når 13 point.
|
|
Sådan kan en
Pétanque-bane laves
|
De internationale mål
(til konkurrenceformål) på en petanque-bane er 4x15 meter, men hvis det
drejer sig om en 'privat-bane', hvor kun op til 6 spillere er igang, kan
man gå ned til ca. 2½x12 meter. Er der behov for baneareal til flere kampe
samtidigt, kan bredden med fordel øges til 6 meter, idet det så er muligt,
at afvikle 2 kampe sideløbende, uden at de op til 12 spillere generer
hinanden for meget.
Banen kan - hvis nødvendigt - omkranses af en træ- eller stenkant, så
kuglerne ikke hele tiden ryger for langt væk fra banen - eller er til gene
for passerende. Opdel banearealet med en kraftig nylonsnor.
Når banen har sat sig i løbet af et års tid, kan dele af banearealet få et
lag sten/skærver, hvilket hæver sværhedsgraden - og krav til dygtighed.
|
|
|
|
Brug illustrationen som oplæg til den 'perfekte' baneopbygning. Mindre
kan også gøre det, men den hårde overflade er vigtig, hvis banen skal
kunne holde til de mange kuglenedslag.
Men at spille er det
vigtigste.
|
|
|
STENMEL:
DPF har tidligere anbefalet et norsk stenmelsprodukt, kaldet LYSIT.
Desværre er det ofte meget svært at finde en dansk leverandør. Der findes
imidlertid flere andre stenmelsprodukter, der vil kunne erstatte lysitten.
Det vigtigste er evnen til hurtigt at give en hård overflade. Det
anbefales at lægge et lag på ca. 2-3 cm. Men det ta'r sin tid med naturens
hjælp at få en hård overflade.
STABILT GRUS:
Gerne uvasket med en kornstørrelse fra 0-20 mm. Og meget gerne fra en
lerholdig grusgrav. Hvis man ikke ønsker at bruge stenmael, kan
stabil-grus bruges som øverste lag. Det har vist sig , at
'genbrugs-stabil' har en evne til hurtigere at sætte sig og blive hårdt,
hvorfor det kan anbefales. Lægges i 15-20 cm. og vibreres/tromles godt.
SINGLES:
Bruges til at 'hurtigdræne' banen. Lægges i ca. 15 cm og vibreres/tromles
godt.
UNDERLAG:
Afrettes til en jævn flade. Hvis den indeholder meget ler, kan man med
fordel lægge drænrør for ikke at få et 'badekar' ved kraftig regn.
|
Toppen
Antal besøg på denne side :
Siden februar 2003
|